Chatbotten søger udelukkende i indhold i Lex, der er skrevet af danske forskere og fagfolk. Når du går i dialog med testversionen, vil du opleve, at nogle svar er forkerte, og at systemet selv konstruerer indhold.
Vi håber, at du vil bruge chatbotten ofte til alle de emner og spørgsmål, du ellers vil stille andre bots, eller at du vil prøve at bruge den som søgemaskine til Lex’s indhold. Brug den gerne både til enkle spørgsmål og længere samtaler. Du kan give din feedback direkte i chatbotten via emojis og et tekstfelt. Du er også meget velkommen til at sende en mail, hvis du har længere kommentarer, refleksioner eller spørgsmål. Skriv til chatbot@lex.dk
Dit bidrag er altafgørende for, at vi sammen kan udvikle en dansk chatbot, der er tilpasset brugernes behov. Arbejdet med chatbotten løber over de kommende 2 år, og her vil erfaringer og feedback fra dig og de øvrige brugere danne udgangspunkt for udvikling af nye versioner af chatbotten.
Da vi gerne vil have så mange tilbagemeldinger som muligt til denne første testversion, vil vi i de kommende uger sende jer nogle venlige påmindelser om at huske at bruge chatbotten.
Når vi har samlet tilstrækkelig viden fra denne første version, bliver der bygget en ny, som vi inviterer jer til at teste. Det fortsætter frem mod den endelige lancering i 2027.
Dit link er personligt og må ikke deles. Men kender du nogen, der gerne vil deltage, er du meget velkommen til at dele dette link https://mere.lex.dk/brugerpanel/
God fornøjelse
og på forhånd mange tak for hjælpen!

Med venlig hilsen
Maja Bressendorff
Programleder
chatbot@lex.dk
Kort om den danske chatbot
Lex og Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet er gået sammen om at udvikle et pålideligt dansk alternativ til udenlandske kommercielle chatbotter. Brugerne får adgang til kvalitetssikret viden baseret på Lex’ artikler, der er skrevet af forskere og fagfolk på dansk. Projektet er muliggjort med generøs støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.