Når AI afgør, hvad vi ved – hvordan sikrer vi adgang til troværdig viden?
Konference 2026
Dato: 19. august 2026 kl. 15.00-18.00
Sted: Dronningesalen, Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Pl. 1, 1221 København
Baggrund
Vi står midt i en revolution i måden, vi søger og modtager viden på. Avancerede samtalerobotter og algoritmer former i stigende grad vores informationssøgning. Store sprogmodeller leverer imponerende resultater inden for oversættelse, opsummering og spørgsmål-svar, men de er ofte biased og giver tit forkerte svar. AI-drevne chatbotter og søgemaskiner fastholder brugerne og skjuler kilderne, så det er svært at vide, hvad man kan stole på. Samtidig mister medier og videnssites trafik.
Hvad betyder det for kvaliteten af den viden, der cirkulerer i samfundet, og for de institutioner, der har ansvar for at sikre den?
På konferencen fik deltagerne indblik i, hvordan søgemaskiner og kunstig intelligens fungerer i praksis, og hvordan centrale vidensinstitutioner arbejder med både udfordringer og muligheder. Der blev sat fokus på behovet for løsninger, der bygger på dansk kulturel forståelse og kvalitetssikret indhold, og det blev drøftet, hvor samfundet bør sætte rammer, der understøtter demokratiske værdier og fri og lige adgang til information.
Se konferencens indslag
Lex – Danmarks Nationalleksikon
Åbningstale til konferencen
professor og centerleder for Center for Humanities Computing, Aarhus Universitet
AI og hallucinationsmaskiner
Kristoffer Nielbo giver en indføring i, hvad kunstig intelligens egentlig er, og hvordan moderne sprogmodeller og “hallucinationsmaskiner” fungerer: Hvordan genererer AI tekst, hvorfor laver den nogen gange fejl eller opdigtede svar, og hvad det betyder for vores forståelse af troværdig viden i en digital tidsalder.
Algoritme-demokratiet
Algoritmer, AI og digitale teknologier påvirker politiske beslutningsprocesser, den offentlige mening og demokratiet. Claes Holger de Vreese er University Professor of Artificial Intelligence and Society ved universitetet i Amsterdam og leder af Digital Democracy Centre ved SDU. De Vreese vil give et indblik i, hvordan AI udfordrer demokratiske institutioner og processer.
Tech‑giganter, magt og demokrati
De digitale teknologier, store tech-virksomheder og informationsplatforme påvirker international politik, demokratiske processer og politiske beslutninger. Rebecca Adler‑Nissen, professor i international politik og centerleder ved Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA), Københavns Universitet, vil give et indblik i tech‑giganternes voksende politiske indflydelse, og i hvordan sociale medier, algoritmer og digitale platforme former geopolitikken og staternes muligheder for digital suverænitet, samt hvilke konsekvenser det har for vores demokrati.
Maskinens blik – når algoritmer former vores forståelse
Algoritmerne former måden vi ser verden på, og i dette oplæg udforsker Jill Walker Rettberg, professor i digital kultur og viceleder på Senter for digitale fortellinger, på Bergens Universitet, hvordan vores opfattelse af virkeligheden i stigende grad bliver medskabt af teknologier, der filtrerer, prioriterer og fortolker data for os.
Fremtidens internet – og vores institutioners fremtid
Adgangen til information og digitale løsninger for samfundets vigtige vidensinstitutioner kan ikke længere adskilles fra kommercielle kræfter og geopolitiske forandringer.
Mikkel Flyverbom, professor på CBS, udforsker en række vidt forskellige visioner for, hvordan sammenhængen mellem digitale teknologier, samfund og individet kan se ud i fremtiden, og peger på, hvordan de har meget forskellige konsekvenser for, hvilke politiske strategier, teknologiske tiltag og institutionelle forandringer vi må forholde os til.
AI og digital kulturarv
Søren Bitsch Christensen, vicedirektør for Kulturarv, Det Kgl. Bibliotek, fortæller om hvordan kunstig intelligens kan åbne historiske kilder digitalt for borgere og forskere, og hvilke etiske og metodiske udfordringer det rejser for troværdig vidensformidling om vores fælles fortid og kulturarv.
Samtale: AI i museernes formidling
I denne samtale deler Tine Smedegaard, vicedirektør på Nationalmuseet, og Jonas Heide Smith, leder af Digital, Statens Museum for Kunst, deres erfaringer med, hvordan Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst kan bruge kunstig intelligens til at styrke formidling og skabe engagerende oplevelser for publikum. De diskuterer konkrete projekter, fra digitale guides og interaktive installationer til AI-baseret analyse af samlinger, og de reflekterer over både potentialet og begrænsningerne ved AI i kulturinstitutionernes arbejde.
AI, sundhed og troværdig information
Morten Elbæk Petersen, direktør for sundhed.dk og en del af ledelsen for Det forberedende Digital Sundhed Danmark, fortæller om udfordringerne, når AI-genererede svar fra Google og andre platforme gør, at danskerne i stigende grad springer over Patienthåndbogen og andre autoritative sundhedsportaler.
Oplægget ser på konsekvenserne for sundhedsoplysning, faldet i besøgstal og de fejl og misforståelser, som generative AI-værktøjer kan sprede. Samtidig præsenterer han sundhed.dk’s egne initiativer og ambitioner med AI for at sikre troværdig, opdateret og dansk kontekstualiseret sundhedsinformation.
Fakta om Danmark – en demokratisk opgave i en ny tid
Vi har en lang tradition for lige adgang til fakta om det danske samfund, og på flere områder har vi været verdensførende i at formidle både statistik og data. I dag er vi både hjulpet og udfordret af nye muligheder. Carsten Zangenberg, vicedirektør i Danmarks Statistik fortæller om, hvordan statistikbanken udfordres, og hvilke udfordringer det skaber for datatilgængelighed og troværdig information. Han vil også præsentere Danmark Statistiks egne ambitioner med AI, herunder hvordan kunstig intelligens kan understøtte udvikling, formidling, forskning og ansvarlig brug af officielle statistikdata.
AI i public service: Muligheder og blindgyder fra DR’s 100+ eksperimenter
Underdirektør Anders Kern Boje, DR, tager udgangspunkt i DR’s mere end 100 konkrete AI‑projekter, herunder personaliseret lokal valgdækning og automatiserede nyhedsservices, og giver et blik på, hvor AI faktisk kan tilbyde brugerne nyt og relevant indhold. Samtidig deler han erfaringer om, hvad der ikke virker, herunder begrænsninger, fejl og troværdighedsproblemer, når AI bruges uden tilstrækkelig journalistisk kontrol, og hvorfor AI ikke kan erstatte grundlæggende redaktionelle processer.
Den danske chatbot
Kunstig intelligens har ændret måden, vi søger information på, og gør det sværere at gennemskue kilder og fakta, men AI rummer også store muligheder. Sammen kan vi bruge teknologien til at skabe en stærk og åben vidensinfrastruktur, som alle har lige adgang til. I dette oplæg fortæller sekretariatschef Ole Kaag Mølgaard fra Lex – Danmarks Nationalleksikon om udviklingen af en dansk chatbot, som Lex og Aarhus Universitet har lanceret i en testversion, og som snart kan bruges af alle.
Opsamling: Fra indsigter til konkret handling
It-ordfører
Folketingspolitikerne Eva Flyvholm (EL) og Birgitte Bergman (KF) samler op på dagens centrale konferencetemaer og drøfter, hvordan konferencens indsigter kan danne grundlag for konkret handling.
Arrangører:
Konferencen er arrangeret af Lex – Danmarks Nationalleksikon i samarbejde med DR, Det Kgl. Bibliotek, Danmarks Statistik, Rigsarkivet, Danmarks Biblioteksforening, Danske Gymnasier og Danske Universiteter.
