Brugen af AI belaster klimaet voldsomt. Præcis hvor meget er uvist, fordi virksomhederne bag AI og datacentrene holder deres forbrug hemmeligt eller offentliggør kun udvalgte dele.
Generativ AI kræver især meget elektricitet til at drive datacentre og meget vand til at køle selvsamme ned. Desuden bruger mange datacentre kemikaliet PFAS til både brandsikring og nedkøling i datacentre, ifølge EESI.
Nogle forskere siger, at AI kræver lige så meget elektricitet som en af verdens største byer New York City. Andre siger, at et prompt tager ti gange som meget energi som en almindelig søgning. Ifølge Det Internationale Energiagentur har AI, datacentre og den digitale sektor tilsammen overhalet luftfartsindustrien hvad angår klimabelastning men tallene er så usikre, at vi undlader at bringe dem her. Modsat den regulerede flyindustri, hvor der er åbenhed omkring miljøbelastningen, er der ikke åbenhed fra datacenterindustrien, og tallene må derfor tages med et vist forbehold. Men vi angiver nedenfor gode kilder med løbende opdaterede tal.
Et er sikkert, brugen af kunstig intelligens er ekplosivt voksende og udgør en stadig større del klimabeslatningen fra det stigenede antal datacentre. Klimabelastningen har også medført en stigende modstand mod datacentre. Først i USA men også mere og mere i Europa, herunder Danmark, hvor der i september 2026 blev stiftet Folkebevægelsen Stop Datacentre.
EU stiller i AI Act og i Energieffektivitetsdirektivet krav til transparens omkring AIs belastning af klima og miljø.
Øvelse
- Tegn en linje i klasseværelset ved hjælp af fx snor, papir eller kridt.
- Forklar, at den ene ende af linjen repræsenterer “helt enig” og den anden ende repræsenterer “helt uenig”.
- Læs en række påstande op, og få eleverne til at placere sig på linjen efter, hvor enige eller uenige de er i udsagnet. Få nogle elever til at begrunde deres holdning kort efter hvert udsagn. Stil opfølgende spørgsmål, hvis det er nødvendigt.
Påstande
- Er det okay at bruge løs af generative AI-tjenester, hvis man bare spiser mindre oksekød og ikke har bil?
- Er det okay at bruge generativ AI som lommeregner?
- Er det okay at bruge generativ AI som søgemaskine?
- Ville det betyde noget for dit valg af chatbot, hvis den var mindre miljøforurenende?
- Ville du vælge kinesiske DeepSeek, som siger, den bruger mindre energi end de amerikanske?
- Ville du synes, det er o.k. at betale for mere for AI (eksempelvis gennem EU-afgifter på alle AI-tjenester).
Klassediskussion: AI, klima og samfund
- Er det et eksempel på en negativ eksternalitet, når AI-tjenesters CO₂-udledning og vandforbrug ikke indgår i prisen. Hvordan påvirker det klimaet og forbrugernes adfærd?
- Hvis markedet ikke selv løser problemet med AI’s miljøpåvirkning, er det så udtryk for markedsfejl? Hvilken rolle bør staten eller EU spille? Regulering?
- Hvordan kan vi sikre, at AI-udviklingen sker på en måde, der er bæredygtig både økonomisk, miljømæssigt og socialt?
