Brugen af AI sviner mere end fly-sektoren. Men modsat fly er der ingen åbenhed om miljøsvineriet hos AI-virksomhedernes datacentre, og modsat fly er der ikke megen skældud på AI for svineriet. Det rejser spørgsmål om regulering, samfundsansvar og forbrugerens rolle i den grønne omstilling.
Generativ AI kræver masser af databehandling og dermed masser af energi i datacentrene og masser af vand til at køle selvsamme datacentre ned.
Præcis hvor meget AI sviner, ved vi ikke, for virksomhederne holder deres forbrug af el og vand hemmeligt. De indrømmer, at deres energiforbrug er steget voldsomt de senere år – fx. er Microsofts vandforbrug steget 34 % mellem 2021 og 2022. Og de erkender, at de ikke længere kan nå deres klimamål.
Flysektoren anslås til at være ansvarlig for lidt over 2 % af vores globale CO2-aftryk, mens den energi, der forbruges af verdens datacentre, står for 2,5-3,7 % af den globale udledning af drivhusgasser.
Det kommende EU direktiv (EU AI Act) vil måske stille krav om, at tal om energi- og vandforbrug skal oplyses. I hvert fald vil det høre under en virksomheds etiske ansvar at oplyse om det.
Øvelse
- Tegn en linje i klasseværelset ved hjælp af fx snor, papir eller kridt.
- Forklar, at den ene ende af linjen repræsenterer “helt enig” og den anden ende repræsenterer “helt uenig”.
- Læs en række påstande op, og få eleverne til at placere sig på linjen efter, hvor enige eller uenige de er i udsagnet. Få nogle elever til at begrunde deres holdning kort efter hvert udsagn. Stil opfølgende spørgsmål, hvis det er nødvendigt.
Påstande
- Er det okay at bruge løs af generative AI-tjenester, hvis man bare spiser mindre oksekød og ikke har bil?
- Er det okay at bruge generativ AI som lommeregner?
- Er det okay at bruge generativ AI som søgemaskine?
- Ville det betyde noget for dit valg af chatbot, hvis den var mindre miljøforurenende?
- Ville du vælge kinesiske DeepSeek, som siger, den bruger mindre energi end de amerikanske?
- Ville du synes, det er o.k. at betale for mere for AI (eksempelvis gennem EU-afgifter på alle AI-tjenester).
Klassediskussion: AI, klima og samfund
- Er det et eksempel på en negativ eksternalitet, når AI-tjenesters CO₂-udledning og vandforbrug ikke indgår i prisen. Hvordan påvirker det klimaet og forbrugernes adfærd?
- Hvis markedet ikke selv løser problemet med AI’s miljøpåvirkning, er det så udtryk for markedsfejl? Hvilken rolle bør staten eller EU spille? Regulering?
- Hvordan kan vi sikre, at AI-udviklingen sker på en måde, der er bæredygtig både økonomisk, miljømæssigt og socialt?
