Foto: The Climate Reality Project, Unsplash

Tillid til information – hvad gør en kilde troværdig?

I samfundsfag er det centralt at kunne vurdere, hvilke kilder man kan bruge i en faglig analyse eller diskussion. Ofte bygger vi vores tillid på afsenderens navn, omdømme eller tidligere erfaring – men det er ikke altid tilstrækkeligt. Nogle kilder opleves som troværdige, selvom de ikke lever op til kravene om dokumentation og neutralitet. Denne øvelse fokuserer på, hvordan vi danner tillid til information – og hvordan vi kan skelne mellem subjektiv opfattelse og faglig vurdering.

Undersøg individuelt

Vælg en informationskilde fra internettet, som du har tillid til – og en, som du ikke har tillid til. Det kan være medier, personer, platforme eller organisationer. Notér:

  • Hvilken type kilde er det? (fx nyhedsmedie, blog, ekspert, virksomhed, politiker)
  • Hvorfor har du tillid – eller ikke tillid – til den?
  • Hvad bygger du din vurdering på? Afsender, sprog, dokumentation, tidligere erfaring?

Fælles opsamling

Læreren inddeler tavlen i to felter.

  1. Kilder, jeg har tillid til
  2. Kilder, jeg ikke har tillid til

Alle elever tilføjer deres eksempler. Diskutér i klassen.

  • Hvad kendetegner de kilder, som mange har tillid til?
  • Er der faglige begrundelser – eller personlige erfaringer bag tilliden?
  • Kan en kilde med lav tillid alligevel indeholde brugbar information?

Ekstra

Diskutér, hvordan man i samfundsfag kan vurdere en kildes faglige værdi – uafhængigt af om man personligt har tillid til den. Brug begreber som:

  • Afsender og intention.
  • Dokumentation og bias.
  • Aktualitet og relevans.
  • Egnethed i forhold til problemformuleringen.

Varighed:

10-15 minutter

Lex - Danmarks National Leksikon.
Danmarks Biblioteksforening.

Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller lignende til projektet eller siden, så skriv en mail til Sekretariatschef Ole Mølgaard fra Lex – Danmarks Nationalleksikon på okm@lex.dk.