SLÅ OP MED FAKE NEWS om sundhed

Som på så mange andre områder gælder det også  inden for forebyggelse og sundhed, at mængden af information er større end tidligere. Mængden af bøger, artikler, undersøgelser og influencere er voksende. Specielt influencere og sociale medier opererer på et marked uden regulering, og derfor omfatter væksten i mængden af informationer også mængden af misinformation, desinformation og fake news. Søger man i Saxos bogkatalog, finder man op til 1.000 udgivelser på dansk om sundhed.

De mange kilder og bøger peger ikke alle i samme retning. Hver dag udkommer eller deles nye råd, som trækker i nye eller forskellige retninger. Selv eksperterne er ofte uenige, og kun de færreste kan gennemskue den megen og ofte indbyrdes modstridende information om ethvert emne. 

Ukorrekt information spredes ofte uden onde hensigter. De fleste influencere og journalister ønsker at hjælpe os med at skabe et godt og sundt liv. Men de kommer i deres iver let til at sprede misinformation, som gør det svært for os at navigere i nyhedsstrømmen og skelne mellem fakta og fakes.

Torsdag den 26. august 2021 afholdt lex.dk i samarbejde med nyhedsbureauet Ritzau en online-event om, hvordan vi skelner mellem fake og fakta om sundhed og forebyggelse. Eventen var den anden af en række på seks arrangementer, som gennemføres med støtte fra Kulturministeriets Demokratipulje. Alle seks samtaler handler om mængden og arten af fake news, mis- og desinformation inden for seks forskellige emner: vacciner, sundhed, forskning, valget i Tyskland, klima og kommunalvalget 2021.

Eventens to eksperter var professor og direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk og professor og leder af det tværfaglige Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks.

Du kan se hele samtalen her.


Hvad ved vi?

Der er stor forskel på vores præcise viden indenfor forskellige områder af sundhed. De skadelige virkninger af rygning og de gode virkninger af fysisk aktivitet er rimeligt veldokumenterede og entydige. Når det gælder alkohol, er det lidt mere komplekst, da små mængder ikke skader, og endog kan være sundt, mens store mængder entydigt er skadelige. Og når det gælder fødevarer, er det langt mere komplekst. Bl.a. fordi man, modsat alkohol og tobak, jo nødvendigvis skal spise for at overleve. Man kan undersøge forskelle hos folk, der ryger eller ikke ryger, eller hos folk, der drikker alkohol eller ikke drikker alkohol. Men man kan i sagens natur ikke lave længerevarende studier af folk, der ikke spiser.

Samtidig er der, fx når det gælder kosten, mange komponenter der spiller sammen, mens alkohol eller rygning kun indeholder én komponent. Når man undersøger virkningen af én type kost, er der mange andre typer kost involveret, som kan påvirke resultater og gøre det vanskeligt at konkludere entydigt. Dette er medvirkende til, at der opstår så mange og indbyrdes modstridende informationer om kost og fødevarer.

Morten Grønbæk er professor og direktør for Statens Institut for Folkesundhed, hvor man bl.a. forsker i KRAM-områderne, Kost, Rygning, Alkohol, Motion. Siden 2011 har han også været formand for Vidensråd for Forebyggelse under Lægeforeningen @mortengronbaek


Fake news på sundhedsområdet

Vincent F. Hendricks er professor og leder af det tværfaglige Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, hvor man forsker i boblefænomener i lyset af opmærksomhedsøkonomi, sociale medier, fake news og post-faktuelt demokrati.

Misinformation skabes og spredes af medierne, både de etablerede og de sociale medier, men kommer også ofte fra kommercielle interessenter som fx tobaksproducenterne og bryggerierne. Andet næres af forskeres og myndigheders indbyrdes uenighed. Og det udnyttes, ofte i bedste hensigt, af influencerne, som kan have de bedste intentioner, men ikke nødvendigvis den bedste viden om de emner, de kommenterer.

Når forskellige kilder eller influencere giver forskellige råd, der peger i  forskellige retninger, opstår der usikkerhed. Og influencere og virksomheder ønsker næsten altid at promovere produkter og dermed pleje økonomiske interesser om indtjening. 

Mængden af information er større end nogensinde. Men mere information gør os ikke nødvendigvis klogere. Når vi navigerer i en stor informationsmængde, narres vi af vores naturlige forudindtagethed. Vi foretager nogle såkaldte ”kognitive genveje”. Vi har tilbøjelighed til at mene det, vi plejer at mene, og vi lader os bekræfte af dem, vi i forvejen er enige med. Det er fornuftigt nok at skyde ”kognitiv genvej”, for vi har ikke tid til at bygge vores opfattelser op fra start, hver gang vi skal tage stilling til noget. Men det har den slagside, at vi lader os bekræfte i det, vi allerede mener. Også når det ikke passer, eller når det er blevet modbevist af senere eller ny viden. Og så bliver vi ikke klogere.


Kost

Vores viden om rygning er entydig. Rygning er skadeligt. Vores viden om alkohol er tvetydig. Alkohol er sundt i mindre mængder og skadeligt i større mængder. Når det gælder kost og kostvaner, er det langt mere kompliceret. Der er god evidens for, at det er sundt at spise fiberholdige varer, frugt og grønt, umættet fedt osv. Men hvert enkelt af disse produkter har ikke i sig selv stor virkning på fx hjertesygdomme. Modsat tobak og alkohol, som isoleret kan give store udsving i sundhedsvirkningen.

Derfor kan der godt være sagligt belæg for tilsyneladende modstridende overskrifter som fx Rødt kød er sundt og Vegetarmad er godt for dit hjerte. Eller Ny forskning: Kostfibre giver maveproblemer og Fiberrig kost er godt.

Morten Grønbæk, professor og direktør for Statens Institut for Folkesundhed

Læs ph.d. i idéhistorie Rikke Peters’ @AlbergPeters artikel om fake news på lex.dk


Rygning

Tobaksindustrien har formentlig historisk verdensrekord i fake news for at sælge deres produkter.

Morten Grønbæk, professor og direktør for Statens Institut for Folkesundhed

Indtil for nylig har tobaksindustrien sået tvivl om veldokumenteret viden om rygningens skadevirkninger. Først nu, efter årtiers veldokumenteret viden, har visse dele af tobaksindustrien offentligt vedkendt, at rygning er farlig, også passiv rygning. Men nu spredes der så divergerende oplysninger og misinformation om diverse alternative nikotinprodukters relative skadelighed – e-tobak, snus osv. 

Nye produkter markedsføres som ”harm reduction”-produkter, som angiveligt skulle skade mindre end de velkendte produkter. Budskabet skifter til ”Stop rygning – brug vores nye produkter i stedet”. Problemet er, at vi ikke ved, om de nye produkter er farlige. Det kræver langvarige undersøgelser, før vi kender eventuelle skadevirkninger. I mellemtiden virker de nye produkter som såkaldte ”gateway drugs”, hvor de unge starter med de nye produkter (snus, e-tobak osv.), og gennem dem opbygger en nikotinafhængighed, som senere får dem til at skifte til de mere skadelige produkter.

Tobaksindustrien rækker ud efter forskere og myndigheder for at etablere troværdighed for deres budskaber og legitimitet for deres produkter. Her forsøger vi som forskere og myndigheder at holde afstand til sådanne koblinger mellem industrien og forskningen


Den klassiske tobaksreklame med ”The Marlboro Man” forsøgte ikke at sælge cigaretter som ”sunde”. De levede af at sælge en fortælling om personlig frihed.

Vincent F. Hendricks, professor og leder af det tværfaglige Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet

Nu er det fortællemæssige greb i stedet, at man sælger et sundere alternativ. Man henvender sig ikke længere til den modige mand men i stedet til den oplyste forbruger.

Man skal tage sig i agt over for ”ansvarlige markedsledere”, som sælger ”ansvarlige tobaksprodukter” som del af deres ”Corporate Social Responsibility”. ”Ansvarlig tobaksproducent” er en selvmodsigelse. Og tobaksindustrien forsøger at udnytte dialogen med forskere og sundhedsmyndigheder til at legitimere deres produkter. Som ansvarlig forbruger skal man sikre sig selv et selvstændigt oplyst grundlag, før man begynder at bruge et bestemt produkt, eller vælger et produkt frem for et andet. Man skal altid spørge sig selv: ”Hvor har jeg fået denne information fra? Tobaksindustrien? Myndighederne? Forskningen? Andre meningsdannere? Er der bestemte interesser involveret?”.


Alkohol

Der er to grupperinger med interesse for alkoholforbruget: De unge, der gerne vil drikke sig fulde, og bryggerierne, som gerne vil sælge alkohol. Det fører til en uheldig alliance, som endda for nylig er blevet organiseret i initiativet ”Ansvarlig Ungdom”, med ungdomspartier, gymnasieelevernes organisationer mv., som promoverer, at der ikke skal være en aldersgrænse for køb af alkohol, eller at der skal ændres i, hvilke typer alkohol der må købes.

Statens Institut for Folkesundhed har ingen økonomiske, politiske eller andre interesser i at promovere alkohol, cigaretter osv. Mens vi klart fraråder rygning, uagtet mængde og produkttype, er det mere komplekst med alkohol. Alkohol i små mængder, 1-2 genstande om dagen, kan decideret være sundt, da alkohol i et vist omfang kan virke blodfortyndende og dermed kan forebygge hjerte-kar-sygdomme. Men i større mængder er alkohol direkte skadeligt. Vi anbefaler et maksimalt antal genstande om dagen eller ugen. Hidtil har antallet været forskelligt for mænd og kvinder. Men der er gode argumenter for ligestilling af anbefalingerne for mænd og kvinder. Forskellen mellem kønnene viser sig nemlig først ved et meget højt forbrug.

De danske unge drikker for meget i forhold til andre lande i f.eks. Europa. Det hænger sammen med, at Danmark har Europas mest lempelige regler i forhold til unges adgang til at købe alkohol.

Morten Grønbæk, professor og direktør for Statens Institut for Folkesundhed

Mens budskabet om tobak er rimeligt entydigt (”Tobak er skadeligt”), er det mere komplekst med alkohol, fordi der er to modsatrettede historier: Alkohol kan være sundt i mindre mængder, men det er usundt i større. Det giver grobund for diametralt modsatrettede overskrifter: ”Mange aner ikke, hvor sundt alkohol er” (Jyllands Posten) versus ”Forskere: Alkohol ALTID usundt” (TV2).

Det, der virker, er det korte budskab og de første linjer. Her skal man være særligt opmærksom på, hvilke ord der vælges. Om man vinkler over ordet ”sundt” (JP) eller ”usundt” (TV2) i overskriften. Ordet ”sundt” eller ”usundt” i overskriften afgør, hvilket indtryk resten af artiklen efterlader hos os.

Der er et underforstået hierarki i relation til, hvem man kan stole på. Institut for Folkesundhed har ingen økonomiske eller politiske interesser og har derfor høj troværdighed, mens fx Bryggeriforeningen scorer lavt på grund af deres økonomiske interesser. Ind imellem disse ekstremer ligger politikere, medier og influencere.

Vincent F. Hendricks, professor og leder af det tværfaglige Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet

Forskningsformidling i medierne

Der ligger et dilemma mellem den videnskabelige metode og pressens virkemåde. I videnskaben har man sjældent en 100 % sikker viden. Det kræver mange og lange undersøgelser, der bekræfter hinanden, før man kan sige noget med sikkerhed. Overfor det står medierne, der er drevet af nyhedskriterier. Det betyder, at de nyeste undersøgelser får mest opmærksomhed, alene fordi de er nye. Men nye undersøgelser er ikke mere rigtige end gamle. Faktisk tværtimod. For gamle undersøgelser er som regel de mest efterprøvede. Det er en del af videnskabens natur, at undersøgelser skal kunne ”reproduceres” mange gange, før de er valide. 

Som borger skal man derfor være særligt kritisk over for nye undersøgelser. Selvom det er dem, der får mest eksponering i medierne.

Det gælder endnu mere, hvis det nyeste resultat adskiller sig radikalt fra eksisterende viden og derfor har større nyhedsværdi og mindre troværdighed.

Mediernes fokus på nyheder betyder, at det ofte er de mindst efterprøvede og mindst sikre undersøgelser, der eksponeres mest, mens de mest efterprøvede og sikre teorier ikke eksponeres. For de er jo ikke nyheder!

Morten Grønbæk, professor og direktør for Statens Institut for Folkesundhed

Der er et modsætningsforhold mellem mediernesnyhedskriterium og forskningens krav om reproducerbarhed. Og de sociale medier forstærker denne effekt, for de lever af den opmærksomhed, det skaber, at noget er nyt eller radikalt anderledes. Selvom det er dér, de største usikkerheder ligger. Og modsat de etablerede medier har fx facebook, Instagram, Youtube ikke et redaktionelt ansvar for indholdet på deres platforme. De har en række såkaldte fællesskabsregler og retningslinjer. Men de reguleres af virksomhederne selv, og ikke af uafhængigeinstanser.

Vincent F. Hendricks, professor og leder af det tværfaglige Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet

Ph.d. i idéhistorie Rikke Peters @AlbergPeters har skrevet artiklen om desiformation på lex.dk.


Mens medierne i nogen grad kræver, at læserne selv fordøjer budskabet, adskiller ”influencerne” sig ved, at de ikke blot præsenterer stoffet, men også ”fordøjer” det for os. Og når vi spreder det ved at like eller dele det, medvirker vi til spredning af fordøjede produkter til en bredere kreds, uden den bagvedliggende information, de bagvedliggende kilder og den bagvedliggende usikkerhed. Hvis influenceren har specifikke økonomiske eller politiske interesser, får informationen derfor en skævvridning i forhold til sandhedsværdien. Og det kan pengestærke interessenter og producenter udnytte til via influencerne at opnå en målrettet markedsføring af netop deres meninger eller produkter til udvalgte målgrupper.

Man kan godt bruge Google og uredigerede platforme. Men man skal altid være kritisk overfor de kilder, der ligger bag oplysningerne. Hvem kommer oplysningerne fra? Og så er det også et godt råd altid at tage temperaturen på sine egne følelser. Hvis du tænker ”Det er næsten for godt til at være sandt”, så ER det sikkert for godt til at være sandt. Ansvaret for, at vi er godt informeret, ligger hos os selv. Men også samfundet, erhvervslivet, medierne osv. har et ansvar for ikke at dele og sprede udokumenterede oplysninger.

Man skal være opmærksom på, at det, der skaber opmærksomhed, er det, der vækker angst, fascination, ærefrygt og vrede. Det er såkaldte aktivitetsmobiliserende følelser. Det er følelser, vi ikke bare har for os selv, men som fører til handlinger. Og som giver os trang til at dele det med andre. Og det kan afsenderne misbruge.

Vincent F. Hendricks, professor og leder af det tværfaglige Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet

Se hele samtalen her.