SLÅ OP MED FAKE NEWS


Internettet og de sociale medier har på mindre end en generation ændret de globale informationsstrømme radikalt. Væk er den tid, hvor aviser og betroede massemedier var ”gatekeepere”, som på borgernes vegne sorterede i en begrænset nyhedsmængde og videregav de relevante nyheder til borgerne i en sikker og faktatjekket form.

I dag er der ikke nogen ”gate”. Alle kan både tilgå og selv distribuere alverdens nyheder og informationer, uden filtre og faktatjekkere. Det giver borgerne en hidtil uset ytrings- og informationsfrihed. Men også et frit flow af rygter, konspirationer og ”fake news”. Noget af det deles i bedste tro af folk, der selv føler sig overbevist. Andet fabrikeres bevidst for at påvirke den politiske dagsorden eller ligefrem de demokratiske processer. Ikke mindst corona-pandemien har demonstreret, at facts og “fakes” flyder frit mellem hinanden og somme tider flyder sammen.

Den 13. april afholdt lex.dk og Ritzau en digital høring, hvor en række forskere, formidlere, undervisere og politikere mødtes for at få en dybere forståelse af mekanismerne bag og omfanget af fake news og desinformation i medierne og på internettet.

Du kan se hele høringen her.


Opslagsværkernes rolle i den digitale tidsalder

Mennesket har altid fortalt historier. Når de rejser fra mund til øre, bremses de på et tidspunkt af modsigelse. Men når de rejser uhindret på digitale platforme, standses de ikke undervejs. Derfor er der brug for viden, der er tjekket, troværdig og tilgængelig. Fake news som mental virus er lige så farlig som coronavirus.

Margrethe Vestager, næstformand i EU-Kommissionen, formand for Kommissærgruppen for “et Europa Klar til den Digitale Tidsalder” og EU-kommissær for konkurrence @vestager


Det historiske perspektiv

I følge arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg @JeanetteVarberg har fake news altid eksisteret, i form af rygter, overtro og religiøse dogmer, ikke mindst i forbindelse med epidemier, og er kendt lige siden pesten i 1300-tallet, hvor man gav katte – eller jøder – skylden for sygdommen. Først med videnskaben og den videnskabelige metode fik beslutningstagerne redskaber til at skelne mellem sandt og falsk gennem de videnskabelige regler om verificering eller falsificering. Og først med trykpressen og massemedierne fik befolkningen adgang til et troværdigt alternativ til rygter, tro og overtro.

Menneskehjernen kender ikke til ”sandt” og ”falsk”, men søger sammenhænge og forklaringer. Og hvis disse strider mod hinanden, får vi vanskeligt ved at fungere og skabe fremskridt sammen.

Peter Lund Madsen, hjerneforsker @hjernemad

Opmærksomhedsøkonomien og de sociale medier

Med seks milliarder nye opslag på facebook – i døgnet! – og endnu flere på Twitter, Instagram og TikTok, er der, som filosofiprofessor Vincent Hendricks (Leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet) udtrykker det, uanede mængder af information, der slås om den samme begrænsede tid og opmærksomhed hos borgerne, hvilket udfordrer det, han kalder ”opmærksomhedsøkonomien”. Og her er professionelt kurateret indhold en truet valuta. Vi er tilbøjelige til at give mest opmærksomhed til det, der larmer mest. Men det, der larmer mest, er ikke nødvendigvis hverken det sande eller det vigtige.

Læs ph.d. i idéhistorie Rikke Peters’ @AlbergPeters artikel om fake news på lex.dk.

Den designede politiske fortælling

Ph.d. i idéhistorie Rikke Peters @AlbergPeters har skrevet artiklen om desiformation på lex.dk.

Den politiske samtale er i stigende grad designet og tilrettelagt af spindoktorer, rådgivere og et arsenal af hjælpere. Det truer den demokratiske samtale og skaber alternative virkeligheder.

Marlene Wind @MwiWind

Sundhedsmyter

Fake news truer folkesundheden! Mælk er giftig, broccoli kan kurere kræft, vacciner er farlige, og det hele er Bill Gates’, 5G netværkenes eller kinesernes skyld.

Bente Klarlund @benteklarlundp

Fake news i klimadebatten

Det var først med Darwins udviklingslære, at vi begyndte at opfatte alle mennesker som én art, og det var medvirkende til afskaffelse af slaveriet. Nu har videnskaben en tilsvarende rolle i forhold til at begrænse skadevirkningerne af menneskets adfærd på fx klimaet.

Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi @KRichardsonC

Universiteternes rolle

I forhold til mange andre egne af verden, herunder USA, har Danmark ifølge astrofysikeren Anja C. Andersen @DustAnja et robust forspring. Som professor i forskningsformidling oplever hun, at vidensbaseret folkeoplysning er velintegreret både i folkeskolen og civilsamfundet. Men det fordrer, at den nødvendige viden bliver genereret og formidlet. Videnskaben er, i sagens natur, egnet til at ”skabe viden”. Journalister og formidlere er gode til at formidle den. Men nogen må fastholde den skabte og formidlede viden.

I strømmen af konkurrerende sandheder mener universitetsrektorernes formand, Anders Bjarklev @ABjarklevDTU, at forskerne kan spille en rolle. Corona-pandemien har vist os, at der i Danmark findes enorme mængder af viden. Det var vel kun de færreste, der var klar over, at der var så mange epidemiologer i Danmark, og at mange af dem ligefrem var blændende formidlere. Men der er lige så mange eksperter inden for andre fag, og de er, ligesom de professionelle medier, garant for, at rygter og “fakes” bremses, eller i det mindste begrænses.

Se Anders Bjarklev i samtale med Peter Lund Madsen til høringen SLÅ OP MED FAKE NEWS her.


Kan vi lovgive mod fake news?

Kampen mod fake news har nogle juridiske dilemmaer og lovgivningsmæssigt går vi meget længere nu for at bekæmpe det, end man nogensinde har gjort tidligere.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet @VestergaardJorn


Betydningen af troværdige kilder i undervisningen

Et er, at man skal undervises i at forholde sig kritisk til den information, man møder, noget andet er, hvor man skal søge information, når man selv skal skrive en opgave. Det er ikke nok at få at vide, at man ikke må gå på Wikipedia, man bliver nødt til at få at vide, hvor man skal finde sin information i stedet.

Ingrid Kjærgaard, formand for danske gymnasieelevers sammenslutning @kjrgaardingrid

Se Ingrid Kjærgaard i samtale med Peter Lund Madsen og formanden for Professionshøjskolernes rektorkollegium, Stefan Hermann til høringen SLÅ OP MED FAKE NEWS her.

Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Skolen skal gøre eleverne til aktive deltagere i et demokratisk samfund. Folkeskolen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det forudsætter lødig, god og godt formidlet oplysning og forskning.

Regitze Flannov, Formanden for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening @flannov

Uddannelsen er kun én dimension af den samlede livslange ”digitale, demokratiske dannelse”. Livet igennem har vi behov for, at der i den samlede informationsstrøm findes professionelle medier, der bygger på anerkendte journalistiske metoder, etiske værdier, kildekontrol, faktatjek osv.

Stefan Hermann, formanden for Professionshøjskolernes rektorkollegium @SthePol

Se Stefan Hermann i samtale med Peter Lund Madsen og formand for danske gymnasieelevers sammenslutning, Ingrid Kjærgaard til høringen SLÅ OP MED FAKE NEWS her.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mediernes ansvar?

Ritzau

Det er ikke medierne, der har hovedansvaret for fake news, det kan være svært for brugerne at skelne mellem de forskellige kilder.

Lars Vesterløkke, direktør for Ritzau

Se Lars Vesterløkke i samtale med Peter Lund Madsen til høringen SLÅ OP MED FAKE NEWS her.


Lex.dk’s rolle

Lex.dk er kendt af næsten alle unge mellem 15 og 20 år, hvilket givetvis skyldes, at sitet bliver meget brugt i undervisningen. 81 % af alle, der kender lex.dk er enige i, at man kan stole på indholdet.

Niels Elers Koch, chefredaktør for lex.dk @KochElers

Se Niels Elers Koch i samtale med Peter Lund Madsen til høringen SLÅ OP MED FAKE NEWS og se redaktions- og udviklingschef Erik Henz Kjeldsen @erikhenz præsentere lex.dk her.


Blandt forskerne og formidlerne var der på høringen SLÅ OP MED FAKE NEWS enighed om, at de fornødne færdigheder til både at skabe og formidle troværdig information findes i Danmark. Det, der mangler, er, at såvel forskere som formidlere, undervisere og almindelige borgere har adgang til denne viden. Lex.dk har i sin korte eksistens formået at skabe en sådan national vidensbank. 

Skulle man tro de politikere, der deltog i høringen, skulle det blive en smal sag. Marianne Jelved (RV), Kasper Sand Kjær (S), Rasmus Nordqvist (SF) og Kim Valentin (V) bakkede alle uforbeholdent op om lex.dk’s rolle som en central ressource i den demokratiske dannelse og deltagelse. 


Se hele høringen her.