Hvordan kan indholdet på Lex gøres mere tilgængeligt for børn og unge med forskellige læsekompetencer? Og hvordan kan vi inspirere brugerne til at søge viden uden for deres vante ekkokamre? Det er nogle af de spørgsmål, redaktørerne på Lex arbejder med i udviklingen af en AI-assistent til leksikonets enorme skatkammer af viden.
På Lex arbejder redaktionen dagligt sammen med næsten 1.000 forskere og fagfolk på at holde indholdet på Lex pålideligt, opdateret og relevant for brugerne.
I en tid, hvor misinformation spredes hurtigt, og kunstig intelligens er alle vegne, er det nødvendigt at finde nye måder at bringe Lex’ indhold i spil på for brugerne. Samtidig skal udviklingen af AI-teknologi leve op til Lex’ redaktionelle principper og faglige kvalitet.
På en workshop i december mødtes en håndfuld redaktører med forskerne fra Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet (CHC) og drøftede udfordringer og muligheder med et AI-værktøj til Lex.
Inspiration til ny viden
For redaktør Thomas Bille er det afgørende, at chatbotten forbedrer søgningen – især ved at søge på tværs af artikler i leksikonet.
“Du får som bruger et langt mere detaljeret svar og får præsenteret relaterede artikler. Skal du skynde dig og bare vil have fakta, kan du nøjes med AI-svaret, men med links til kildeartiklerne får du præsenteret en masse indhold, du måske ikke lige havde forestillet dig. Det udvider oplevelsen markant.”
Netop det, at man som bruger bliver præsenteret for viden, man ikke lige vidste, man savnede, ser redaktørerne som en stor styrke – både for den enkelte bruger og i et bredere samfundsmæssigt perspektiv.
“Når du tidligere slog fx ‘Venezuela’ op i et trykt leksikon, kunne du jo komme til at støde på andre spændende fænomener som ‘Venus fra Milo’, ‘venturekapital’ eller ‘ventrikelflimren’”. Den form for inspirerende bladren sker ikke i dag. Den viden, du bliver præsenteret for, er styret af algoritmer og kommercielle interesser. Vi lever alle i vores små ekkokamre; vi får oftest kun nyheder, vi er enige i, eller nyheder, som søgemaskinen ved, forarger os. Det er vigtigt, både for ens egen skyld, men også i et større perspektiv, at vi har et sted, hvor vi bliver præsenteret for noget andet end det, vi går rundt og tænker på og bakser med til dagligt.”
Redaktørerne drømmer om flere funktioner, og de mange ideer skal konkretiseres og udvikles over de kommende år.
“Vi spørger os selv, hvordan vi med kunstig intelligens kan pirre folks nysgerrighed. Kan vi lave noget, der er legende og lystfyldt? Vi taler om funktioner som en tilfældighedsgenerator eller artikelroulette, der kan føre brugerne nye steder hen i leksikonet.” siger Thomas Bille.
Når svaret er for svært
Som udgangspunkt er artiklerne på Lex skrevet, så elever fra grundskolens ældste klasser og gymnasier kan forstå dem. Men indholdet på Lex skal ved hjælp af kunstig intelligens målrettes og formidles meget bredere, står det til redaktørerne. Thomas Bille fortæller:
“Vi ved, at Lex også bruges af yngre klasser i grundskolen, ligesom vi ved, at mange elever også i ældre klasser har udfordringer med læsning. Med AI vil søgeresultaterne kunne præsenteres på forskellige læseniveauer. Det kan sætte indholdet i Lex i spil på nye måder og ramme en bredere gruppe af brugere. Man skal fx kunne personalisere sin profil, så den passer til ens alder og den kontekst, man er i. Måske skal vi også have en knap, der hedder: ‘Er svaret for svært? Prøv at få svaret på en anden måde’.”

Thomas Bille
Thomas Bille er cand.scient. i biologi med speciale i krybdyr og padder og forfatter til en række populære og videnskabelige udgivelser. Redaktør på Lex siden 2022 for bl.a. Mellem- og Sydamerika og alle verdens dyr.