Sådan styrer techgiganterne og kunstig intelligens din adgang til viden på nettet
Konference 2024
Baggrund for konferencen
I dag googler vi, når vi søger viden, og vi har en forestilling om, at søgemaskinerne giver adgang til al indhold på nettet. Men sådan er det langtfra. Dels er det ikke teknisk muligt for søgemaskinerne at finde alt indhold, dels prioriterer de, hvilket indhold vi skal møde.
Samtidig ved vi nu, at kunstig intelligens vil revolutionere vores søgning efter viden. I fremtiden vil samtalerobotter levere skræddersyede svar og anbefalinger baseret på vores præferencer og adfærd. På den ene side vil det skabe en mere interaktiv og personlig oplevelse, hvor vi kan få svar uden at skulle navigere gennem lange søgeprocesser. På den anden side vil vi måske ikke længere kende hverken kilderne eller afsenderne på den information, vi får leveret.
Alt i alt skaber den manglende sikkerhed om vores adgang til viden utryghed. Knap to ud af tre danskere er bekymrede for mis- og desinformation, og om algoritmerne giver os et skævt billede af aktuelle begivenheder. Men hvordan fungerer søgemaskinerne? Hvad kan du selv gøre for at finde frem til troværdig viden? Og hvor er der brug for, at samfundet sætter nogle rammer og sikrer fri og uhindret adgang til viden?
Alt dette bliver du klogere på på Lex’ årlige konference om digital informationssøgning.
gratis
Hent hvidbogen med konferencens hovedpointer

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage information om konferencen. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Læs mere her.
Se konferencens indslag

Velkomst

Sociale medier, tech og demokrati: Hvad synes danskerne om indhold, der er bestemt af algoritmer?

Kunstig intelligens i skolen – mulighed for gentænkning

Understanding search engines, knowledge and power in a historical context

Algoritmer og det åbne samfund: Kuratering, filtrering og søgning

What results do users see in search engines? Inclusion, exclusion and curation

Informationstroværdighed i en AI-æra

Argumenter for mennesker – bias i kunstig intelligens

Hvorfor er der brug for mange sprogmodeller?

Viden er ikke en algoritme
Politisk debat – intelligente løsninger!



Konferencen fandt sted den 3. april kl. 15.00-17.30 på Københavns Universitet.
Konferencen var arrangeret af Lex, Danmarks nationalleksikon, i samarbejde med Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler, Danske Gymnasier, Danmarks Biblioteksforening og Danske Medier.