Foto: freestock, Unsplash

Algoritmer – hvordan de påvirker vores liv på nettet

De store internetvirksomheders algoritmer har stigende indflydelse, ja, endog magt, over vores liv. Algoritmer anses nu for at have indflydelse på alt – fra de produkter, vi vælger, til, hvem vi stemmer på ved politiske valg. I et samfundsfagligt perspektiv kan algoritmer ses som en ny form for magt, hvor både stater og virksomheder får indflydelse på borgernes adfærd og holdninger. Særligt amerikanske techgiganter som Google, Meta og Microsoft spiller en central rolle i det globale informationsflow og har dermed betydelig magt – både blød og hård – over europæiske borgere og institutioner.

Hvad er en algoritme?

Algoritme er et kompliceret ord for et ret simpelt begreb. En algoritme er ganske enkelt en række instruktioner, der beskriver, hvordan, med hvad og i hvilken rækkefølge en opgave skal løses. Du kan sammenligne en algoritme med en opskrift på en kage, hvor forskellige valg under bagningen har indflydelse på resultatet af den færdige kage. Er de personer, der skal spise kagen, allergiske eller ej? Kan de lide æbler eller pærer? Er de unge eller gamle? Alle disse parametre kan have indflydelse på valget af ingredienser, hvorefter de også har indflydelse på ovnens temperatur samt kagens smag og udseende. Hvert valg har i sidste ende indflydelse på, hvilken kage der passer bedst til din kaffe.

Algoritmer bruges også i generativ AI til at organisere store komplekse datasæt i meningsfulde sammenstillinger af indhold, så tjenesterne kan sammesætte nye tekster, nye billeder og ny lyd som svar på en brugers prompt (se mere under AI-øvelserne).

Usynlige valg

Algoritmer på nettet foretager usynlige valg for dig i den massive strøm af information i søgemaskiner og på de sociale medier og i AI-tjenester. Det er en algoritme, der rangerer dine resultater i Google, når du fx leder efter en ny tv-serie, en hudcreme eller et feriemål, der passer til dig. Dette er ikke kun baseret på din aktuelle søgning, men også på dine tidligere søgninger, besøgshistorik og adfærd, der er gemt i systemet, og om andre personer har søgt efter de samme ting. På samme måde sorterer en algoritme dine venners indlæg på de sociale medier, så du oftere ser opdateringer fra dem, du er i nær kontakt med.

Algoritmer har indflydelse på, hvad vi ser

De fleste har bemærket, at vores adfærd på nettet – hvad vi kan lide, deler eller skjuler eller prompter – har indflydelse på, hvad vi ser og oplever næste gang, vi går på nettet. Vi forventer at blive hjulpet i vores valg, når vi søger og scroller, og vi er vant til stadig mere avancerede algoritmer, der hjælper os med at finde alt fra sjove videoer til forslag til løsninger på hverdagens og livets problemer. De færreste bliver overraskede, når vi ser annoncer for sko fra det mærke, vi søgte efter dagen før eller blot et par minutter tidligere.

Langt færre har en dybtgående viden om, hvordan dette rent faktisk fungerer, eller overvejer, hvordan vores private data kan udnyttes og sælges med det formål at skaffe andre profit. Undersøgelser viser også, at algoritmer påvirkes af kultur og normer. Algoritmer er ikke objektive, og de kan være med til at sprede falske nyheder og forstærke fordomme og stereotyper og få os til at bruge endnu mere tid online med endeløse scrolls. Det er derfor vigtigt at diskutere de negative konsekvenser, som disse “hjælpsomme” algoritmer kan have for os som individer, for samfundsudviklingen og for demokratiet.

I denne indledende lektion lærer eleverne det grundlæggende om algoritmer og får hjælp til at tænke over, hvordan algoritmer påvirker os som individer, og hvilken indvirkning de kan have på samfundsudviklingen.

Der inddrages et samfundsfagligt perspektiv på magt, hvor algoritmer og digital teknologi ses som redskaber til både symbolsk og strukturel magt – ikke kun fra virksomheder, men også fra stater. Der sættes særligt fokus på USA’s dominerende rolle og Europas digitale afhængighed.

Afsnittet indeholder følgende fire øvelser

  1. Algoritmer – hjælp eller tyveri?
  2. Hvem er jeg ifølge algoritmerne?
  3. Få kontrol over dine data
  4. Hvem styrer det digitale landskab?

Formål

  • At øge kendskabet til, hvad algoritmer er, og hvordan de fungerer i sociale netværk og søgemaskiner.
  • At undersøge, diskutere og reflektere over, hvordan algoritmer påvirker elevernes liv på nettet.
  • At anvende værktøjer, der hjælper eleverne med at forholde sig kritisk til algoritmer og tage mere kontrol over deres liv på nettet.
  • At øge bevidstheden om den negative og positive indflydelse, som algoritmer i søgemaskiner og sociale medier kan have på den sociale udvikling og demokratiet.
  •  At analysere digitale magtforhold i et internationalt perspektiv, herunder hvordan stater og virksomheder udøver både blød og hård magt gennem teknologi.
  • Screenshot af en computerskærm med kode.

    Hvem er jeg ifølge algoritmerne?

    Formålet med øvelsen er at undersøge, hvordan vores adfærd på nettet fodrer algoritmerne og kan tjene forskellige formål for enkeltpersoner og virksomheder. Formålet med øvelsen er at øge elevernes kendskab til og forståelse for, at algoritmer, individer og samfund udvikler sig og formes i samspil med hinanden.

    I et samfundsfagligt perspektiv kan algoritmer ses som en form for symbolsk magt. Når virksomheder bruger algoritmer til at målrette indhold og reklamer, påvirker de vores opfattelse af, hvad der er normalt, ønskværdigt og relevant. Det handler ikke kun om at sælge produkter, men også om at forme vores identitet, præferencer og selvbillede.

    Øvelsen giver mulighed for at reflektere over, hvordan algoritmer kan afspejle visse holdninger og værdier, herunder fordomme og stereotyper, i den kultur, som de lever i.

    Eleverne arbejder individuelt eller i små grupper (så de kan hjælpe hinanden). De bruger arbejdsarket “Mig ifølge algoritmen” og starter fra nyhedsfeedet på et socialt netværk, hvor de ofte er aktive, som Instagram, Snapchat, TikTok osv. eller et shopping- eller streamingwebsted som Spotify eller Netflix.

    Du downloader arbejdsarket sammen med resten af øvelsen.

    Arbejdsark: Mig ifølge algoritmen

    Hvem er du ifølge algoritmerne på dine sociale medier, streamingtjenester og andre platforme?

    1. Sociale medier

    Bemærk typen af opdateringer, reklamer og annoncørbetalte opdateringer/opslag.

    Analyse

    Hvad kan være årsagen til de forskellige emner i dit nyhedsfeed? Hvad har du læst, synes godt om, kigget på, søgt efter, som gør, at algoritmen tror, at du vil se dette? Spiller andre faktorer en rolle? Bopæl? Seneste køb? Hvor har du været på ferie?

    Dig ifølge algoritmen

    Beskriv kort, hvilken type person algoritmen tror, du er, og hvilke aspekter af dig, den eventuelt har overset. Du kan også vælge at tegne et billede af den person, som du mener, at algoritmen “ser foran sig”.

    2. Streamingtjeneste

    Bemærk indholdet af anbefalinger, toplister og eventuelle reklamer.

    Analyse

    Hvorfor har algoritmen skabt netop disse toplister og anbefalinger? Hvad har du set/lyttet til? Har du klikket dig væk eller måske givet en anden et tip, hvilket får algoritmen til at tro, at du vil se/lytte til netop dette?

    Sådan gør du

    • Bed eleverne om at scrolle gennem deres nyhedsfeed (individuelt, selvom de arbejder i par) i et par minutter og notere det i arbejdsarket.
    • Eleverne arbejder parvis eller i små grupper og hjælper hinanden med at udfylde arket.
    • Hver elev skriver en kort tekst eller tegner et billede af sig selv ud fra algoritmen.
    • Hver elev “googler” sidekammeraten og skriver tekster om sidekammeraten ind i arbejdsarket. Husk at komme længere ind end side 1 og 2 i søgeresultaterne.
    • Saml hele gruppen og del erfaringer/refleksioner sammen.

    Samtale i hele gruppen

    • Hvad viste undersøgelsen blandt eleverne? Passer algoritmens billede af dig godt?
    • Hvis den ikke er korrekt eller kun delvist korrekt, hvad er så de mulige konsekvenser af fejlene?
    • Før internettet så de fleste i et land de samme tv-programmer og fik deres nyheder og information i et begrænset antal aviser. For mange mennesker er sociale netværk og Google i dag den vigtigste kilde til information og nyheder, og det er algoritmer, der afgør indholdet. Hvilke konsekvenser har det for samfundsudviklingen og demokratiet, hvis borgerne ikke får de samme informationer?
    • I diktaturer og autoritære stater vil magthaverne gerne kontrollere deres borgere og deres verdenssyn ved hjælp af censur og forbud mod ytringsfrihed og pressefrihed. Da internettet kom frem i 1990’erne, blev det vanskeligere at kontrollere medierne. De sociale medier er i den grad kommet til at spille en vigtig rolle i de demokratiske bevægelser, hvor folk udfordrer censur og undertrykkelse. Samtidig anvender flere og flere stater avancerede teknologier til at påvirke og kontrollere de digitale medier.Hvilken betydning kan algoritmer have for en diktator? og hvordan kan algoritmer styrke ytringsfriheden og den demokratiske udvikling?
    • Hvilken form for magt udøver algoritmer? Er der tale om symbolsk magt, skjult magt eller indirekte magt?
    • Hvilke aktører står bag denne magt, og hvem har gavn af, at du bliver opfattet på en bestemt måde?
  • Trafiklys og -skilte.

    Algoritmer – hjælp eller tyveri?

    Lav en praktisk øvelse i form af fx “4-hjørner”, hvor eleverne stiller sig i hvert hjørne for at vise, hvad de mener, og dermed skaber de sammen et billede af, hvordan de ser algoritmer.

    Brug følgende spørgsmål og svarmuligheder, og tilføj gerne dine egne.

    Diskutér

    Tænker du over, at algoritmer styrer, hvad du ser på nettet, når du surfer rundt?

    • Ja, ofte
    • Ja, nogle gange
    • Sjældent
    • Nej, aldrig

    Hvordan har du det med, at det er algoritmerne, der “vælger” for dig?

    • Godt
    • Dårligt
    • Det er ligegyldigt
    • Ved ikke

    Har du prøvet at narre algoritmen på TikTok eller Instagram ved fx at “synes godt om” eller dele noget, som du normalt ikke ville reagere på?

    • Ja, ofte
    • Ja, nogle gange
    • Sjældent
    • Nej, aldrig

    Ekstra

    Efter hvert spørgsmål og hver påstand kan du bede eleverne om at fortælle deres historier og give rigtige eksempler fra deres liv på nettet.

Varighed:

40-120 minutter

Lex - Danmarks National Leksikon.
Danmarks Biblioteksforening.

Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller lignende til projektet eller siden, så skriv en mail til Sekretariatschef Ole Mølgaard fra Lex – Danmarks Nationalleksikon på okm@lex.dk.